For 70 år siden på den 8. november 1938 forsøgte kommunisten Johann Georg Elser at myrde ”Führer og rigskansler” Adolf Hitler. Hans mål med planen, var at forhindre 2. Verdenskrig og styrte det national-socialistiske terror regime. Traditionelt samledes nazister sig hvert år i München i Bierbräukeller (en stor øl kælder beliggende i München), for at mindes det mislykkede fascistiske kupforsøg i 1923 og den fascistiske bevægelses kamp gennem årerne. Elser brugte mere end et år på at planlægge sit mordforsøg som skulle finde sted i netop denne hal, som havde en samlet kapacitet på over 2000 personer. Over 30 nætter sneg sig ind i hallen for at arbejde på at placere en tidsindstillet bombe, i den ene af hallens bærende søjler. Det var kun ved et rent tilfælde at Hitler og de mange forsamlede nazister forlod hallen kun minutter før bomben eksploderede. Efterfølgende blev Elser arresteret, og blev den 9. April 1945 myrdet i koncentrationslejren Dachau.

I historien om modstand mod nazismen, har der været adskillige forskellige forsøg på at myrde Hitler, og med forskellige motiver. Det mest kendte af disse forsøg blev udført af Claus Schenk Graf von Stauffenberg, den 20. juli 1944. Mens Elsers planer var drevet af ønsket om at stoppe den 2. Verdenskrig og havde et antifascistisk perspektiv, var Stuaffenberg og officererne omkring hams eneste ønske at forhindre den tyske kapitulation og erstatte naziregimet med et militært diktatur. Det er meget sigende at man fra officiel tysk side i dag mindes Stauffenbergs mislykkede militærkup, men ikke Elsers modstand, der kom fra et sted dybere i samfundet. Den 20. juli bruges som en måde at skabe en forbindelse mellem den preussiske militære tradition, den politiske soldat i hæren (Wehrmacht) og den nutidige tyske hærs (Bundeswehr) ed i Benderblock. Vi mindes i stedet Weimarrepublikkens og Georg Elsers antifascistiske modstand som en del af Antifascistisk Aktion.

Weimar republikkens Antifascistisk Aktion blev taget initiativ til af det kommunistiske parti, for at opbygge en enhedsfront mod nazismen. Som en anarkistisk autonom gruppe ser vi Weimarrepublikkens Antifascistisk Aktion som en vigtig inspirationskilde. Med til vores inspirationskilder hører også Rote Hilfe (rød hjælp - antirepressionsgruppe) der også blev startet i denne periode. Begge disse bevægelser kom fra en baggrund der spændte over meget varierende politiske strømninger, og demonstrerede solidaritet. Mens det i dag eksisterende Rote Hilfe organiserede, med dens landdækkende struktur af lokale grupper, og bevilgede konkret juridisk hjælp, er Antifascistisk Aktion i dag et decentraliseret netværk af venstreradikale grupper der arbejder med direkte aktion som et mål. Ved at skabe et forsvar mod nazistisk repression, skaber vi det nødvendige rum for revolutionær politik. Der er muligvis mange måder at opnå revolutionen på, men den autonome antifascistiske bevægelse står forenet i kampen mod kapitalismen og nationalstaten. I disse tider af repression, kæmper vi mod det reaktionære og for revolutionen. Vi ved at kapitalismen ikke markerer historiens afslutning.

Vores tid vil komme.

Autonome Antifa Freiburg